Når en mor bliver moster...

Jeg bliver moster for første gang til sommer. Jeg glæder mig. Jeg glæder mig faktisk rigtig meget - jeg glæder mig til nogle af de samme ting, som da jeg var gravid med mine egne - til at se hvordan hun ser ud, den lille pige, holde hende, nusse og hygge med hende. Og så glæder jeg mig til, at jeg alligevel ikke er moren, jeg skal ikke op om natten, og når hun græder, kan jeg aflevere hende til hendes mor - jeg er bare moster.

Nu er jeg i gang med noget, som jeg ikke kunne, da jeg ventede mine egne.

Jeg er ved at hækle babytøj. (Jeg lærte først at hækle da Max Emil var helt lille). Jeg har fundet opskrifter på en lille kyse og en vamset kimono. Jeg startede på kysen i går aftes, og her i eftermiddag skulle jeg lige hækle det sidste:

Smilla sidder ved siden af, og jeg fortæller, at jeg er ved at lave en hue til den lille baby, som moster Maria har i maven. Smilla "overhører" det flere gange og siger, at den er til hendes dukke og til sidst finder hun dukken frem. Den passer bare perfekt! Så nu har Smillas dukke fået en lille kyse og moren må hækle en ny til den lille kusine der er på vej;-)
Smilla er gået i seng nu, så jeg har lige lånt dukken, så I kan se, hvordan kysen ser ud.

Lidt ekstra info:
Opskrifterne ar fra "Blødt til baby" af Sidsel Sangild, se hendes blog paakrogen, hvor hendes bøger kan købes. Opskrifterne er lette at gå til, der er fine illustrationer og søde billeder!